| |
Hvert
glas er i virkeligheden en selvstændig skulptur der med sin udformning,
tyngde og egenart – ikke får vinen til at smage bedre – men i høj
grad bidrager til at forhøje
nydelsen. Disse glas vil til hjemmets gæster formidle et indtryk af
eksklusivitet og udsøgt smag.
Kombinationen
af kvalitetsglas, det kunstneriske udtryk og kobberets farve på den
mørke baggrund med de smukke organiske former leder tanken hen mod
eventyrets mystiske verden
Fremstilling og design af hvert glas er sket i et
samarbejde mellem kunstnerne Jens Galschiøt og John Bonnesen Wolff.
Gennem hele fremstillingsprocessen har kunstneren John Bonnesen Wolff med omhu kælet for hver detalje. Med sin signatur
under glassets fod
garanterer kunstneren for at hvert glas er et udvalgt og unikt kunst- og
kvalitetsprodukt.
Copper
Crystal serien
bliver skabt på billedkunstneren Jens Galschiøts værksteder i
Odense. På disse værksteder arbejdes der med en speciel støbeproces
med rødder over100 år tilbage i tiden. Det er denne proces der danner
grundlaget for
Copper
Crystal serien.
Processen giver utrolige muligheder for den kunstneriske og individuelle
udformning. Ikke alene bestemmer kunstneren sit eget udtryk, men også i
selve processen tilføjes kobberet en udformning der bevirker at det
ikke helt kan forudsiges hvordan hvert enkelt glas kommer til at se ud. |
|

Ved
en kritisk kvalitetskontrol godkendes kun de glas der opfylde alle krav
om –
KUNST
KVALITET SKØNHED
LEVERING
Fordi processen med at fremstille disse glas er lang og kompliceret, må
der ved større ordre påregnes leveringstid.
Der er mulighed for at bestille individuelle produktioner fx til
virksomheder, restauranter, hoteller, gaver, m.m.
VAREBESKRIVELSE
Krystalglassets kvalitet er garanteret ved valg af leverandør fra et af
verdens største
glasværker.
Kobberlaget er massivt og fremstår med en sort patinering.
Glassene tåler opvaskemaskine.
|